Bed and Breakfast
Efter dagens vandre- eller cykeltur kan du tjekke ind på et af værelserne i Gæsteriets økologiske Bed and Breakfast. Du kan slå dig ned i en af vores hyggelige lounges, nyde naturen og lade stilheden tage over, akkompagneret af fuglesang og bølgebrus. Her kan du også opleve en unik “‘Dark Sky” stjernehimmel og en særlig uforstyrret ro. Selve indretningen af badeværelse og toiletter er farvefyldt og inspireret af 70’er vintage af ægte genbrug, så selv turen langs loungeområdet bliver en lille del af oplevelsen.
Gæsteriet er indrettet til voksne gæster. Vi elsker børn, men huset er fyldt med små finurlige detaljer, som gør, at det ganske enkelt ikke egner sig til leg, larm og højt tempo.
Vi påskønner kvalitet, økologi, omtanke og den gode oplevelse, derfor står vi klar med en lækker økologisk morgenmad når du vågner, så du kan starte dagens cykel- eller vandretur med hjemmebagt brød, gode råvarer og masser af energi.
Vi er ikke et hotel – vi er et lille gæsteri, hvor stilhed, natur og gæstfrihed er en del af oplevelsen.
Hvis du drømmer om at vågne med udsigt til Bøgestrømmen og Møns imponerende kridtklinter i det fjerne, er suiten, det lysegrønne værelse, noget ganske særligt.
Her er to hyggelige mindre dobbeltsenge, en knitrende brændeovn og store vinduer, der inviterer naturen helt indenfor. Om aftenen kan du læne dig tilbage på balkonen med en kop kaffe eller et glas vin og lade stilheden overtage. Et sted, hvor skuldrene sænker sig, og dagens kilometer bliver til gode minder.
Et ophold i den grønne suite koster kr. 1.600,- for første nat og kr. 1.200,- for efterfølgende nætter.
Der er mulighed for ekstra opredninger for kr. 600,- per person inklusive økologisk morgenmad.




Det Røde Rum ligger i stueetagen og byder på en dejlig stor dobbeltseng varme farver og en hjemlig stemning.
Det er et skønt sted at lande efter en dag på cyklen eller vandrestien. Her sover man godt, vågner til fuglesang og kan starte dagen med ny energi, inden næste eventyr kalder.
Et ophold i den røde suite koster kr. 1.400,- for første nat og kr. 1.000,- for efterfølgende nætter.




Den orange suite er vores største værelse. Her finder du en komfortabel kingsize-seng, en hyggelig brændeovn og masser af plads til at slappe af.
Når mørket falder på, og ilden knitrer i ovnen, får rummet en helt særlig stemning. Det er et værelse for dem, der sætter pris på ro, nærvær og den enkle luksus.
Ligesom husets øvrige værelser deles badeværelse og toilet med de andre gæster – en del af charmen ved et lille gæsteri, hvor der er plads til både fællesskab og privatliv.
Et ophold i den orange suite koster kr. 1.400,- for første nat og kr. 1.000,- for efterfølgende nætter.
