Et stykke hjemmelavet økologisk kage med vaniljeis serveret i vores øko-café Gæsteriet, hvor vi også tilbyder kaffe, øl, vin og klassisk dansk smørrebrød.
Økologisk Café

Træd indenfor i vores hyggelige café, hvor nærvær, afslapning og økologi er i højsædet. Vi synes selv stedet her er en oase, som indbyder til en velfortjent pause efter dagens cykel- eller vandretur.
Vi serverer fantastisk slow brew kaffe, lavet på bønner fra Café Libertad. Nyd den sammen med vores hjemmebagte signatur kage.
Vi serverer simpelthen upcyclet god, gammeldags, dansk smørrebrød. Lige fra en gedign kartoffelmad, saftig tomatmad, eller klassikere som spegepølse eller leverpostej med surt, på en solid bund af groft rugbrød. Her til kan nydes kolde forfriskende dansk øl, en snaps eller saftfulde sodavand. For vores overnattende gæster tilbereder køkkenet sund, proteinrig og fiberfyldt aftensmad af lokale råvare, både veganske, vegetariske og kødretter af frilands dyrehold, så der er noget for enhver smag. 
Vi har sammensat et udvalg af spændende europæiske, økologiske og biodynamiske vine, så vi altid kan finde en smag som matcher serveringen.
Da vi gerne vil kræse ekstra om maden, skal aftensmaden bestilles på forhånd selv om kokkereringen oftes er improviseret.
Hos os er alt naturligvis baseret 100% på ren økologi, så du er altid sikret gode råvarer med den allerbedste smag. 
´Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores hyggelige beværtning, midt i natur, vild med vilje og havudsigt.